Tur til Sønderborg og omegns kattelaug 3. maj 2014

Lørdag den 3.maj 2014 kørte Rita,Peter,Lærke, Jytte og Inge til Sønderborg for at besøge Solvejg,som er internatsleder ved Sønderborg Kattelaug. Efter en rundvisning på internatet, fik vi et godt indblik i forholdende, der var meget fine. Der var rent og pænt overalt, mange glade katte og killinger. Efter at have set de tre store afdelinger, som har til rådighed, med tilhørende løbegård, blev vi inviteret på kaffe. Vi fortsatte vores snak omkring katteforhold, internater og hvad vi kan gøre, for vore hjemløse katte. Efter et par gode timer var det så på tide at køre hjem igen, men inden da skulle vores formål med besøget i Sønderborg overrækkes. Bestyrelsen havde besluttet, at der skulle doneres 8.000 kr til Sønderborg og Omegens Kattelaug, for deres kæmpe indsats for at hjælpe hjemløse katte. Det kom som en stor overraskelse for Solvejg, at vi havde en donation med. Vi havde ikke forinden fortalt vores formål med besøget. På hjemturen var vi alle enige om, at det havde været en dejlig oplevelse, at se det med egne øjne, hvor stor glæde en gave kan give.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.